FacebookTwitterInstagramYouTube
#NyCeresPark
#NyCeresPark
Et nyt stadion til Aarhus
  • Nyheder
  • BEVISET
  • IDEBANK
  • STADIONPROJEKTER
  • MEDIEKLIP
 
  • Nyheder
  • BEVISET
  • IDEBANK
  • STADIONPROJEKTER
  • MEDIEKLIP

Aarhus Folkepark med nyt fodboldstadion: En berigelse for byen

20/02/2019

Onsdag eftermiddag løftede de forskellige idrætsaktører, der holder til i Marselisskoven, sløret for et fælles visionsoplæg for byudvikling af hele området, hvor et nyt fodboldstadion er en del af den unikke helhedsplan.

Alt bliver. Alt forædles. Alt forbindes. Alt fremtidssikres – i sammenhæng med byen. Det har været udgangspunktet for det visionsoplæg, som alle idrætsaktører i Marselisskoven – herunder AGF, Aarhus 1900, Aarhus Cyklebane, Århus Håndbold, Idrætssamvirket og Jydsk Væddeløbsbane – i de seneste par måneder har arbejdet på, og som onsdag eftermiddag blev præsenteret hos arkitektfirmaet Sleth. Oplægget har fået navnet Aarhus Folkepark og er et visionært bud på udvikling af en helt ny bydel, der fastholder alle idrætsaktører i området og samtidig byder på en række nye faciliteter – heriblandt et nyt fodboldstadion.

AarhusFolkeparkByudvikler Rune Kilden og arkitekter fra Sleth og C. F. Møller har drevet udviklingsprocessen, og de stod for præsentation af visionsprojektet.

– Idéen er at prøve at revitalisere det område, der blev tænkt for 100 år siden og opgradere en del af funktionerne, sådan som vi vil gøre det i dag. Og blande det med bygninger rundt omkring med rekreative områder for byen og naboerne, som vi kalder for Aarhus Folkepark. Der har jo været en del politisk debat om tingene – og også en folkelig debat omkring, hvem der skulle flytte ud af området for at andre kunne blive opgraderet. Der har vi prøvet at sige, at alle bliver, og vi har prøvet at forbinde det hele på en lidt bedre måde. Og så har vi prøvet at forædle på alle aktørerne, fortæller byudvikler Rune Kilden, der fremhæver den brede opbakning, der har været til projektet.

– En ting, der har slået mig meget, er at alle idrætsaktører ikke bare har villet deres egen idræt. De har villet helheden. Så der har været en super god stemning, og alle er gået ind med et super positivt sind og er interesserede i at arbejde videre med planen.

I AGF er begejstringen også stor hos adm. direktør Jacob Nielsen over det fælles bud på en fremtidig udvikling af området, interessenterne i fællesskab er nået frem til.

– Fællesskab har båret det igennem. Det er visionært, og det er alle interessenter, der står bag. Det er historisk – og meget passende i forhold til, at det er næsten år er 100 år siden, at Idrætsparken blev indviet. Det er meget mere end bare fodbold. Vi skal bare håbe, at politikerne ikke begraver det. Fællesskabet har løftet det op, og nu er det op til de folkevalgte, understreger Jacob Nielsen, der hilser planerne for et nyt fodboldstadion velkommen.

– For AGF er det ultimative jo at få et rigtigt fodboldstadion. At få det stadion, som Aarhus fortjener. Et stadion, hvor vores publikum får den intimitet, som man oplever på alle andre stadions. Det er det, vi hungrer efter. Det er det, vores fans hungrer efter. Og det er det, børnefamilierne hungrer efter. Det har været vigtigt for os – som det har været for alle andre interessenter, at man gerne vil være i området, fordi man har en historie, og fordi det ligger godt. Det er bynært, men stadigvæk med en logistik, som kan lade sig gøre. Det her med, at det er for enden af Stadion Allé har betydet rigtig meget for AGF. Det fastholder vi i det her projekt sammen med de andre. Så for alle er det en berigelse. Alle kommer til at stå stærkere på den ene eller anden måde.
Jacob Nielsen er også fuld af lovord over den proces, der har ført til det fælles visionsprojekt.

– Det har været fremragende. Man skal tænke på, at vi alle sammen repræsenterer hver vores idrætsgren og hver vores facilitet, og der har det været rigtig stærkt. Der har været en forståelse, og først og fremmest har det hele tiden været med Aarhus for øje – og med byudvikling for øje som Rune Kilden har været fantastisk til at binde sammen i fællesskab med Sleth og C. F. Møller. Det er et fantastisk projekt, lyder det med begejstring i stemmen fra Jacob Nielsen.

FOLKEPARK-3_SLETH-CFMOLLERIMG_0609

Værd at vide om stadiondebatten
Vi har samlet en række fakta og holdninger om stadiondebatten. Bliv klogere på et nyt stadion til Aarhus her.
Download folder her
Køb dit eget bevis
Her kan du købe dit eget bevis og være en del af støtten til #NyCeresPark. Beviset koster 100 kr. og bliver sendt direkte til din email.

LÆS MERE OM BEVISET HER

KØB DIT EGET BEVIS HER
Få dit nyhedsoverblik her
Nyheder
  • DBU vil være med i nyt fodboldstadion i Kongelunden
    19/08/2020
  • Kongelunden præsenteret – med nyt stadion
    02/12/2019
KONTAKT OS:
AGF Fodbold
Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C
+45 8938 6000
info@agf-as.dk
#NyCeresPark

Udviklet af Underdogs